En rollator kan gøre forskellen mellem at blive hjemme og at kunne fortsætte med de små, vigtige ture i hverdagen. Når man spørger, hvad bruges en rollator til, er det korte svar støtte ved gang. I praksis kan den også give bedre balance, mulighed for pauser og plads til at have nødvendige ting med sig.
For mange er en rollator et praktisk redskab til at bevare friheden i og omkring hjemmet. Den kan bruges på vej til købmanden, til lægen, på gåturen eller når man skal rundt i boligen uden at overbelaste kroppen. Den rette model skal passe til både brugerens behov og de steder, den skal anvendes.
Hvad bruges en rollator til?
En rollator bruges først og fremmest til at skabe et mere stabilt grundlag, når man går. Den har typisk fire hjul, håndtag og bremser, så brugeren kan støtte sig under bevægelse uden at skulle løfte ganghjælpemidlet frem for hvert skridt. Det gør den anderledes end en almindelig gangramme og ofte lettere at bruge på længere strækninger.
Den kan være relevant ved nedsat balance, svaghed i benene, smerter i hofter eller knæ, træthed efter sygdom eller operation og ved langvarige fysiske begrænsninger. En rollator erstatter ikke nødvendig behandling eller træning, men den kan reducere den usikkerhed og belastning, der opstår, når gangfunktionen ikke længere er som før.
For pårørende kan en rollator også give en større tryghed. Den løser ikke alle udfordringer, men den kan gøre det mere overskueligt for et familiemedlem at gå korte ture, hente post eller klare et ærinde uden at være afhængig af ledsagelse hver gang.
Støtte til gang og bedre balance
Det vigtigste formål er sikkerere gang. Brugeren holder om begge håndtag og skubber rollatoren roligt frem, mens kroppen placeres tæt på rammen. Håndtagene giver noget stabilt at støtte sig til, og de fire hjul gør bevægelsen mere flydende end med et hjælpemiddel, der skal løftes.
Det betyder dog ikke, at en rollator automatisk forebygger fald. Forkert højde, slidte hjul, løse bremser eller for hurtig brug på ujævnt underlag kan skabe nye risici. Derfor bør man vælge en model med pålidelige bremser og indstille håndtagene korrekt. En enkel tommelfingerregel er, at håndtagene normalt bør være omkring håndledshøjde, når man står oprejst med armene afslappet langs siden.
Hvis man er meget usikker på benene, har ensidig svaghed eller ofte falder, kan det være relevant at få vejledning fra en fysioterapeut, ergoterapeut eller anden sundhedsfaglig person. Nogle har bedre gavn af en anden type ganghjælpemiddel end en standardrollator.
En pause, når kræfterne ikke rækker hele vejen
Mange rollatorer har et sæde, ofte med en rygstøtte eller rem. Det gør det muligt at holde en pause, når turen bliver længere end planlagt. Det kan være ved busstoppestedet, på torvet eller på en stille vej hjem.
Sædet er særligt nyttigt for personer, der kan gå, men som hurtigt bliver trætte eller får smerter ved længere tids stående aktivitet. Før man sætter sig, skal begge parkeringsbremser altid låses. Rollatoren skal stå på et så jævnt underlag som muligt, og man bør kontrollere, at sædet er helt slået ud og stabilt.
Et sæde på rollatoren er lavet til korte hvil, ikke som en erstatning for en kørestol på længere ture. Har man behov for at sidde det meste af tiden, kan en kørestol eller et andet hjælpemiddel være en mere passende løsning.
Transport af indkøb og personlige ting
En anden praktisk anvendelse er transport. Kurv, taske eller net giver plads til små indkøb, mobiltelefon, vandflaske, nøgler og andet, man gerne vil have med. Det kan mindske behovet for at bære poser i hånden, hvilket ellers kan påvirke balancen.
Vægten skal fordeles fornuftigt. En tung pose, der hænger på den ene side af håndtaget, kan få rollatoren til at trække skævt eller blive sværere at styre. Brug i stedet den kurv eller taske, der er beregnet til modellen, og overskrid ikke den anbefalede belastning.
Til hverdagsbrug kan små tilbehørsdele gøre stor forskel. En lukket taske beskytter indholdet mod regn, mens en kurv giver hurtig adgang til eksempelvis pung eller handsker. Valget afhænger af, hvad der skal med på turen, og om rollatoren primært bruges inde, ude eller begge steder.
Rollator i hjemmet, nærmiljøet og på farten
Indendørs er en smal og letstyrbar rollator ofte en fordel, især hvis der er dørtrin, smalle døre eller møbler tæt på gangarealerne. Mål gerne de smalleste passager i hjemmet, før du vælger. Det er ikke nok, at rollatoren virker praktisk i butikken, hvis den ikke kan komme gennem badeværelsesdøren eller vende i entréen.
Udendørs stilles der andre krav. Her betyder større hjul, god retningsstabilitet og effektive bremser mere. Fortove, kantsten, brosten, grusstier og våde blade kræver bedre kontrol end et plant gulv. En udendørs model kan føles mere stabil på ujævnt terræn, men vil ofte være bredere og tungere at håndtere inde.
Skal rollatoren med i bil, bus eller tog, er foldemekanismen også værd at se på. En foldbar model kan gøre transport og opbevaring lettere. Tjek både den foldede størrelse og vægten, især hvis brugeren selv skal løfte den ind i en bil. En let model er praktisk, men den skal stadig føles stabil nok til den planlagte brug.
Sådan vælger du en rollator til det rigtige behov
Det bedste valg starter med hverdagen, ikke med farven eller prisen alene. Overvej, hvor rollatoren skal bruges mest, hvor langt man normalt går, og om der er behov for sæde, indkøbskurv eller nem transport.
Fire forhold er særligt relevante at sammenligne:
- Bredden i forhold til døre, gangarealer og den plads, der er hjemme.
- Hjul og konstruktion i forhold til glatte gulve, fortove og ujævne stier.
- Bremsernes funktion, herunder om de er lette at betjene med den aktuelle håndstyrke.
- Vægt, foldning og maksimal brugervægt, hvis rollatoren skal løftes eller tages med på tur.
Hos Kehlman Mobility er fokus på praktiske løsninger til daglig mobilitet. Når du sammenligner rollatorer, giver det mening at vælge ud fra konkret brug frem for flest mulige funktioner. En enkel model, der passer godt til ruten og kroppen, er ofte det mest brugbare valg.
Brug rollatoren sikkert i hverdagen
En rollator skal stå tæt på kroppen under gang. Hvis man går for langt bag den, læner sig meget frem eller skubber den langt foran sig, bliver støtten dårligere. Tag hellere små, rolige skridt og brug begge hænder på håndtagene.
Ved kantsten og ujævne overflader skal man sænke tempoet og bruge den teknik, man eventuelt har fået vist. Undgå at trække rollatoren hårdt baglæns over høje kanter, og vær ekstra opmærksom i regn, sne og på løse fliser. Bremser og dæk bør kontrolleres jævnligt, fordi daglig brug slider på delene.
Det er også en god idé at holde hjemmets gangarealer ryddelige. Løse tæpper, ledninger og små møbler kan være svære at komme udenom med en rollator. God belysning ved seng, badeværelse og entré gør det lettere at bruge hjælpemidlet sikkert, også når det er mørkt.
En rollator skal passe ind i livet, ikke gøre hverdagen mere besværlig. Når højden er indstillet rigtigt, bremserne fungerer, og modellen passer til både hjemmet og de ture, man gerne vil kunne tage, bliver den et praktisk redskab til at fortsætte med at komme ud og klare mere selv.